I det firma, hvor jeg under min IT-uddannelse arbejdede dels med edb og dels som lagerarbejder, holdt man aldrig som i mange firmaer den årlige julefrokost. Til gengæld holdt man omkring fastelavnstid en fest som man i mange år kaldte for Fastelavnsbollefest. En særdeles løssluppen fest, hvor der blev spist, drukket og bollet flittigt blandt det deltagende personale. Det var derfor nogle som ikke deltog i festlighederne af familie- eller moralske grunde. I år havde firmaet forsøgt at skabe afveksling i festindbydelsen og festen i øvrigt ved at invitere til Karnevalsknalderi, hvor man skulle møde op i en form for karnevalsdragt eller i al fald være udklædt på en eller anden måde.
Jeg havde valgt at møde op til festen iført en skotsk Kilt med tilhørende jakke og beklædning, vel viden at alle naturligvis skulle spørge eller se efter hvad jeg bar under kilten. Ingen blev skuffet for jeg havde intet på under kilten, så pikken var frit tilgængelig for nysgerrige blikke eller søgende hænder – til stor morskab for mange – men ikke mindst for mig, hvilket denne novelle handler om.
Første morskab blev jeg vidne til da jeg ankom til festen og spørgsmålene hvirvlede gennem lokalet: ”Gu´ ve´ hvad han har indenunder”. En anden svarede øjeblikkelig: “Selvfølgelig har han underbukser på”. En tredje sagde i samme moment: “Han er sgu´ fræk nok til at gå med bar pik”. Et par vittige mænd var der med det samme med at udtrykke sig om at det var den eneste måde hvorpå jeg kunne opnå at få noget på den frække.
En anden ting jeg også lagde mærke til var så megen flytten rundt der blev på bordkortene. Og det forbavsede mig aldeles slet ikke at lagerchefen Hanne (Ritas søster) var kommet til at side ved siden af mig, men det forbavsede mig mere at jeg skulle have firmachefens kone ved min side som borddame. Hun hed Mona, hvilket jeg for overskuelighedens skyld vil kalde hende fremover. Read more